Støttefonden

Danske Tandlægers Hjælpeforening og Danske Tandlægers Forsikringsforening har i en lang årrække hjulpet økonomisk trængte tandlæger. Den økonomiske hjælp har været udbetalt som enten engangsydelser eller løbende varige udbetalinger. Bestyrelsen for de 2 foreninger har besluttet at nedlægge begge foreninger i 2022. I denne forbindelse blev Hjælpeforeningens formue overført til TandlægeTryghed, og pengene skal fortsat anvendes til gavn og hjælp til tandlæger.

TandlægeTrygheds Bonusfond har eksisteret siden 1988 og har hjulpet økonomisk trængte tandlæger med en økonomisk donation, oftest som en engangsydelse men også i form af fx et rentefrit lån. I forbindelse med opløsningen af Hjælpeforeningen besluttede TandlægeTrygheds bestyrelse at udvide og optimere den eksisterende Bonusfond. Bonusfonden blev derfor pr. 1/9 2022 ændret til Støttefonden og mulighederne for støtte til tandlægerne blev samlet under et.

Tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen kan derfor nu ansøge om en bred vifte af forskelligartet hjælp via Støttefonden. Den brede vifte af hjælp spænder helt fra økonomisk bistand, psykologhjælp, stresscoaching, konsulenthjælp til bidrag til forskningsprojekter, med formål, der er til gavn for tandlæger.

Ved anmodning om økonomisk hjælp vil det være TandlægeTrygheds bestyrelse, der behandler ansøgningen. Ansøgninger behandles fortroligt.

Ved anmodning om psykolog-, stresscoach- eller konsulenthjælp, er det alene få særligt udvalgte sekretariatsmedarbejdere i TandlægeTryghed, der behandler ansøgningen, ud fra forud fastsatte retningslinjer. Disse ansøgninger behandles således under iagttagelse af en skærpet fortrolighed.

Du kan læse mere om de forskellige muligheder for hjælp og støtte her på siden.

Står du med en konkret, uoverskuelig udfordring eller behov for støtte og er du i tvivl, om du kan gøre brug af én eller flere af mulighederne i TandlægeTrygheds Støttefond, kan du kontakte TandlægeTryghed og høre mere om dine muligheder. Ring til os på 39 46 00 80 - tryk 2 eller send en mail til dagpenge@tdlt.dk

Du kan finde ansøgningsskema til økonomisk støtte, tilskud til forskningsprojekter og forebyggende tiltag nedenfor

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op