Fradragsmuligheder

Ratepension og ophørende livrente 

Indbetalinger til ratepension kan fratrækkes i toppen af indkomsten, det betyder at med en topskatteindtægt vil indbetalinger til ratepension, nedsætte den skattepligtige indtægt med en fradragsværdi på 51,7 %.  
Indbetalinger til ophørende livrente fratrækkes efter samme regler som ratepensionsindbetalinger. Der kan samlet indbetales 60.900 kr. til rate og ophørende livrente.

Livsvarig livrente

Indbetalingerne til livsvarig livrente kan fratrækkes i toppen af indkomsten, det betyder at med en topskatteindtægt, vil indbetalinger til en livsvarig livrente, nedsætte den skattepligtige indtægt med en fradragsværdi på 51,7 %.

Aldersopsparing

Indbetaling til Aldersopsparing kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Hvor meget må du indbetale?

Særligt for selvstændige med personligt ejet virksomhed

Er du selvstændig tandlæge i personligt ejet virksomhed, kan du anvende
30%-ordningen. Ordningen betyder, at der kan indbetales op til 30 % af det årlige overskud i erhvervsvirksomheden, til en livsvarig livrente. Derudover kan der indbetales 60.900 kr. til ratepension.

Arbejdsgiveradministreret ordning

Ved indbetaling via en arbejdsgiveradministreret ordning er der ingen begrænsning i størrelsen af indbetalingen til en livsvarig livrente, beløbet skal dog kunne indeholdes i lønnen. Derudover kan der indbetales 60.900 kr. til ratepension.

Privatordning

Til en privat ordning kan der indbetales 56.100 kr. årligt til en livsvarig livrente. Ved større indbetalinger skal fradraget fordeles over 10 år. Derudover kan der indbetales 60.900 kr. til ratepension.

Kontakt TandlægeTryghed

Er du i tvivl, om hvilken pensionsordning du skal vælge eller mangler du svar på dine spørgsmål?

Kontakt TandlægeTryghed på tlf. 39 46 00 80 eller send en mail med dit spørgsmål til web@tdlt.dk.

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op