Hvornår kan der ske udbetaling?

Vurdering af din erhvervsevne

Tab af erhvervsevne-forsikringen tager i første omgang udgangspunkt i din erhvervsevne som tandlæge. Det kalder man en fagrelateret dækning. Rammes du af en sygdom eller ulykke, tages der, ved vurdering af skadesudbetaling stilling til, om du fortsat kan praktisere som tandlæge. Du kan få udbetaling på den fagrelaterde dækning i op til 5 år. Herefter kan du vælge at blive omskolet til nyt erhverv. Efter udbetaling i fem år vil det være din generelle erhvervsevne, der vil være afgørende for en eventuel fortsat udbetaling.

Er du fyldt 58 år, ved erhvervsevnetabets indtræden, vil din erhvervsevne udelukkende blive vurderet ud fra din evne til at arbejde som tandlæge. Dette gælder i perioden fra 58 år til udløb af forsikringen eller til raskmelding.

Udbetaling ved tab af erhvervsevne

Der kan ske fuld udbetaling ved min 50% erhvervsevnetab (lægelig vurdering).

Dækningen udbetales, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde får nedsat sin erhvervsevne til 50% eller derunder, jf. forsikringsbetingelserne. Dog gælder der en karensperiode på 6 måneder.

Uanset ovenstående gælder det dog, at hvis medlemmet er født før den 1. januar 1957, udbetales dækningen indtil det 67. år.

Enhver udbetaling fra Tab af erhvervsevne-forsikringen bliver beskattet som personlig indkomst. (Dog betales der ikke Arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen)

Karensperiode

Der er en 6 måneders karensperiode på forsikringen.

Modtager du udbetaling fra Danica Pension pr.
1. januar 2022 

Tandlæger, der den 1.1.2022 modtager fuld udbetaling fra forsikringen i Danica Pension, vil forblive i Danica Pension på gældende vilkår.

Modtager du halv udbetaling i Danica Pension og betaler du for den resterende halve dækning i Danica Pension, vil denne blive overført til Euro Accident pr. 1.1.2022. Udbetaling af denne dækning vil kun kunne ske ved 2/3-del erhvervsevnetab. 

Ophører udbetalingen i Danica Pension i forbindelse med en raskmelding, vil forsikringen, hvis muligt, blive overført til Euro Accident.