Holdbare Tandlæger

Tandlægerne vil også blive omfattet af Euro Accidents koncept ”Holdbare Tandlæger”.

Konceptet bygger på et holistisk mindset, hvor Euro Accident gennem en tidlig og proaktiv indsats i forhold til begyndende gener og sygdom nedsætter risikoen for langvarige sygemeldinger og tilbagefald.

Konceptet tager udgangspunkt i, at tandlægerne skal kunne få hjælp allerede ved de allerførste symptomer, hvis der er risiko for langvarig sygdom. Det kan være lidelser som fx smerter i bevægeapparatet, stress, angst og depression.

Konceptet indeholder:

  • Proaktiv indsats ved de første tegn på sygdom, hvis det vurderes, at der er risiko for langvarig sygdom – enten fordi du selv har kontaktet Euro Accident eller fordi du har udfyldt deres trivselsskema.
  • Struktureret forløb med screening og relevant behandling.
  • Opfølgning i op til 6 måneder efter afsluttet behandling for at sikre, at virkningen af behandlingen holder.

I forbindelse med overgangen til Euro Accident vil alle forsikrede i løbet af foråret 2022 blive kontaktet og budt velkommen af Euro Accident, der vil oplyse om mulighederne for at kontakte dem ved tidlige tegn på helbredsmæssige påvirkninger. 

Euro Accident vil herudover med intervaller på 1-2 år gennemføre et trivselstjek og bede tandlægerne om at besvare en række spørgsmål, der omhandler trivsel og sundhed.

Skulle trivselstjekket vise begyndende negativ fysisk eller psykisk påvirkning vil Euro Accident tilbyde en målrettet indsats og behandling gennem deres samarbejde med en bred vifte af professionelle fagpersoner fx læger, psykologer, socialrådgivere og økonomiske rådgivere. 

Konceptet ”Holdbare tandlæger” sikrer et struktureret og målrettet forløb, der gerne skulle sikre at tandlægen enten forbliver rask eller efter en sygdomsperiode igen kommer tilbage i bedst mulig trivsel og sundhed. 

Se informationsvideo om Holdbare Tandlæger Her

 

 

 

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op