Sygedagpengeforsikring

Dagpengeydelser – TandlægeTryghed

En tandlæge der bliver 100 % erhvervsudygtig, som følge af sygdom eller ulykke, i mere end 15 på hinanden følgende hverdage, kan søge om dagpengeydelser fra TandlægeTryghed.

Læs mere om dagpengeydelser fra TandlægeTryghed.

Sygedagpengeforsikring – Udbetaling Danmark

Som selvstændig erhvervsdrivende og/eller privat arbejdsgiver, har du også mulighed for at tegne en sygedagpengeforsikring gennem Udbetaling Danmark – som kan give en ekstra sikkerhed i den første periode af sygefraværet.

Enkeltmandsvirksomhed eller I/S

Som selvstændig erhvervsdrivende af enkeltmandsvirksomhed eller et I/S sammen med andre, kan du tegne en sygedagpengeforsikring, som sikrer dig ret til sygedagpenge i de første to uger af egen sygefraværsperiode.

Du kan vælge mellem en forsikring, som dækker dig fra 1. fraværsdag eller fra 3. fraværsdag.

Der er mulighed for at tegne to forskellige dækninger:

  • Forsikring til fuld sats af sygedagpenge - maksimumsydelsen
  • Forsikring til 2/3 sats af sygedagpengene - minimumsydelsen

Forsikringen giver også ret til minimumsydelse ved fravær som følge af adoption eller barsel.

Har du medarbejdere?

Ønsker du også at forsikre dine medarbejdere, skal du tegne både sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende (egen sygdom) samt sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere (ansattes sygdom).

Der gælder en række krav og betingelser for tegning og udbetaling fra sygedagpengeforsikringen, som du kan læse mere om på www.virk.dk/sygedagpengeforsikring. Her finder du også information om hvad forsikringen koster.

Er du ejer af et A/S eller ApS, bliver du betragtet som lønmodtager i eget firma og kan i stedet tegne sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere. 

Private arbejdsgivere

Som selvstændig erhvervsdrivende med ansatte i din virksomhed, kan du som arbejdsgiver tegne en sygedagpengeforsikring, som giver dig ret til refusion fra kommunen, for de sygedagpenge, som dine ansatte har ret til fra arbejdsgiveren. Forsikringen dækker de første 30 kalenderdage af en sygeperiode – dog ikke 1. fraværsdag.

Er du ejer af et A/S eller ApS betragtes du som lønmodtager i eget firma, og forsikringen dækker derfor både dig og dine ansatte.

Der gælder en række krav og betingelser for tegning og udbetaling fra forsikringen, som du kan læse mere om på www.virk.dk/sygedagpengeforsikring. Her finder du også information om, hvad forsikringen koster.

Hvor tegner jeg sygedagpengeforsikringerne?

Sygedagpengeforsikringerne tegnes gennem Udbetaling Danmark og du kan finde tilmeldingsblanketter på www.virk.dk/sygedagpengeforsikring. Har du ikke et CVR-nr. finder du information om sygedagpengeforsikring på www.borger.dk/sygedagpengeforsikring.
Du kan også få blanketterne i virksomhedens tilhørskommune.

Vil du vide mere?

Har du brug for mere information om sygedagpengeforsikring gennem Udbetaling Danmark, skal du kontakte Sygedagpengeforsikring hos Udbetaling Danmark.

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op