Bilforsikring

Er du helkunde i Tryg Gruppeforsikring, kan vi tilbyde dig en fordelagtig bilforsikring.
Du kan sammensætte din bilforsikring, så den passer til netop dine behov og ønsker.

Hvordan dækker Bilforsikringen?

Grunddækning

  • Lovpligtig ansvarsforsikring - skal du have jf. Færdselsloven. Dækker skader, som bilen forvolder, når den benyttes af forsikringstager og de personer, som forsikringstager har givet lov til at benytte bilen.

Tilvalgsdækninger

  • Kaskoforsikring - Dækker skader på din bil ved. fx påkørsel, hærværk eller brand. Omfatter også vejhjælp i udlandet gennem "Tryg Vejhjælp Europa".

  • Delkasko - Hvis du ikke ønsker fuld kasko, men kun dækning hvis bilen bliver totalskadet, stjålet, eller fundet med skader efter tyveri. Her får du også "Tryg Vejhjælp Europa".

  • Friskade og Glas - Du skal ikke betale selvrisiko ved brand, tyveri, seriehærværk, nedstyrtende genstande eller glasskader, hvis glasskaden kan repareres. Skal glasset udskiftes, koster det 1.500 kr. i selvrisiko. Påkørsel af større dyr (råvildt, ræve, hunde, heste, køer, svaner eller gæs) er omfattet uden selvrisiko. Skader fra gnavere, rotter, mus eller mår i bilens motorrum eller interiør, er omfattet uden selvrisiko.

  • P-skade - Du betaler ikke selvrisiko, hvis din lovligt parkerede bil får en skade og en ukendt skadevolder ikke efterlader sine kontaktoplysninger. Dette gælder dog kun for skader under 15.000 kr.

  • Ung bag rattet - Du skal ikke betale den ekstra selvrisiko som opkræves, hvis unge i familien fører bilen og der sker en kørselsskade. Med denne dækning kan dine børn optjene "anciennitet" i Tryg, som kan bruges, når deres første bil skal forsikres i Tryg.

  • Lånebil Ekstra - Du får en lånebil i op til 35 dage, hvis du må undvære din egen bil som følge af: tyveri eller røveri, totalskade af bilen eller en kaskoskade på bilen før bestilt ferie.

  • Vejhjælp - Assistance ved driftsstop eller uheld i Danmark, hvor bilen ikke kan forsætte ved egen kraft. Du kan også få starthjælp op til 3 gange årligt, hvis du fx. ikke kan starte din bil om morgenen, når du skal på arbejde.

  • Udvidet vejhjælp - udover almindelig assistance jf. ovenfor, dækkes bl.a.:
    - Hotelovernatning ved driftstop eller uheld, hvor bilen ikke kan fortsætte ved egen kraft
    - Skift mellem vinter-/sommerhjul, på værksteder tilknyttet Tryg Vejhjælp
    - Et årligt Tryghedstjek af bilen på et TrygVejhjælp værksted.

  • Stilstand - Hvis din bil ikke skal køre i en længere periode, kan du vælge stilstand, som bl.a. dækker ved brand, vandskade og tyveri.

  • Førerforsikring - Dækker hvis føreren af bilen kommer til skade ved et eneuheld. Dækker bl.a. varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

  • Værdiforringelse - Hvis din bil får en større skade, kan det betyde, at den taber i værdi, når du sælger den. Med værdiforringelse udbetaler Tryg 10 % af reparationsudgiften i kompensation for værdiforringelse ved en skade, der koster over 20.000 kr. at reparere. Der kan dog max udbetales 40.679 kr. (2018)

Pris og selvrisiko

Vil du vide, hvad det koster at forsikre din bil gennem Tryg Gruppeforsikring, kan du bestille et tilbud eller ringe til os på 39 46 00 80.

Læs mere om Bilforsikringens dækningsmuligheder i vores faktaark.

Bestil tilbud

Har du brug for at få et tilbud på, hvad det vil koste at forsikre din bil gennem Tryg Gruppeforsikring, kan du bestille et tilbud her eller du kan ringe til os på 39 46 00 80 - så kan du få en pris med det samme.

Mere information

Her finder du mere information om Bilforsikringen:

Justér dit km-forbrug

Har du allerede en Bilforsikring hos Tryg Gruppeforsikring og har dit årlige kørselsforbrug ændret sig, skal du huske at oplyse det til os på 39 46 00 80. Du kan også ændre dit årlige km-forbrug online via denne formular.

Tryg Vejhjælp Europa

Hvis du har din bil kaskoforsikret gennem TandlægeTryghed - hos Tryg Gruppeforsikring - er det fremover Tryg Vejhjælp Europa, der hjælper dig, hvis du skulle komme ud for et driftsstop eller en skade med din bil.

Uanset om du får brug for vejhjælp i Danmark eller i Europa, skal du ringe til +45 70112000.

Du kan også downloade App'en Tryg på rejsen, hvor du finder alle oplysninger om hvad du skal gøre, hvis du kommer ud for et uheld, får en skade eller får driftsstop med din bil.

Download App'en til iPhone eller Android før du tager afsted på ferie.

Kører du udenfor Europa, skal du altid medbringe et fysisk "Grønt kort", som du kan bestille gennem TandlægeTryghed på 39 46 00 80.

Hvordan bliver jeg helkunde?

For at tegne Bilforsikring i Tryg Gruppeforsikring, skal du være helkunde. Bor du i lejlighed betyder det, at du udover Bilforsikringen skal tegne Indboforsikring og Ulykkesforsikring. Bor du i hus, skal du også have en Husforsikring gennem os.

 

Fandt du det du søgte?

Hvis ikke, kan du måske finde svaret under FAQ  - hvor vi har samlet de spørgsmål, der oftest bliver stillet omkring  Bilforsikringen og de øvrige privatforsikringer.

Om TandlægeTryghed

TandlægeTryghed er omfattet af reglerne om forsikringsvirksomhed og er registreret hos Finanstilsynet.

TandlægeTryghed har aftale med Tryg om salg af Privatforsikringer til medlemmerne af Tandlægeforeningen. For denne aktivitet modtager TandlægeTryghed administrationsbidrag fra Tryg. Medarbejderne hos TandlægeTryghed modtager en fast løn og er således ikke provisionslønnet.

 
 
 
Kontakt & Bestil
39 46 00 80
 
 
 
Ring mig op
Send os dine oplysninger - så ringer vi til dig

ringmigop

Ring mig op